På scenen

Salsa-klaver, orgelsoloer og fællesskab

På tangent-siden har Santana's musik altid været kendetegnet af seje og drivende orgelsoloer, med lyden som oprindeligt opstod på Hammonds klassiske B3-model. Rasmus er manden, som virkelig kan fyre disse soloer af, så hele bandet løftes til det seje Santana-groove.

Et andet kendetegn ved Santana's musik er salsa-klaveret. En del numre startes helt enkelt med percussion og Salsa-piano, og så kører det. Rasmus kan sit salsa-klaver helt tilbage fra teenagedagene, og tricket bruges fx i "Guajira" fra 1971 og helt frem til nutidens "Yaleo". Det virker!

Derudover er samspillet med både rytmegruppe og melodi-afdelingen Rasmus' væsentligste rolle. Piano og orgel kører ofte basis-groove sammen med bas og trommer/percussion og skaber derved ur-Santana-lyden. På andre tidspunkter er det sammen med guitar eller sang, at Rasmus forstærker og understreger melodi-linjer og figurer, som derved får en større bredde.

Mit instrument

Sorte, hvide og røde tangenter

Med tangenterne under fingene siden han var 8, spiller Rasmus keyboards i Santanas Venner med fokus på piano og orgel.

Hvis man spørger Rasmus, hvad der står på skiltene på hans keyboards er svaret overvejende rødt. Det skal forstås således, at Rasmus er meget glad for Clavia's Nord instrumenter. Denne producent fra vores svenske broderland har vundet international anerkendelse for sine Hammond B3, Fender Stage 73 og Hohner Clavinet inspirerede instrumenter. Selvfølgelig har Rasmus også andet på hylderne, men ingen tvivl om, at der bliver spillet flittigt på de røde tangenter.

Inspiration

Rasmus er een lang inspiration

Mit tidligste indtryk af Santana stammer fra Woodstock-pladerne, som jeg lånte på musikbiblioteket i midten af 1970'erne og overførte til kassettebånd. Santana hørte jeg live på Roskilde Festival 1980, og det gjorde et stort indtryk ligesom Marley havde gjort det et par år tidligere.

Det evigt-eksisterende supersoulfunkede vestkystamerikanske band Tower of Power havde i en lang periode en organist Chester Thompson, som igennem årene har inspireret mig meget. Helt unikke hurtige figurer, blændende solospil og nye friske kompositioner var med til at løfte det talentfulde band. At Chester Thompson så efterfølgende kom til Santana, er jo ret pudsigt. Ingen tvivl om at specielt hans samspil med Carlos var nærmest telepatisk og hamrende kreativt.

Min genopdagelse af Santana skete i 2001, hvor jeg sammen med min kone og 4 børn kørte på bilferie i Europa, bl.a. medbringende SuperNatural-albummet, hvor det blandede og alsidige indhold gjorde det til et familie-hit!

Santana har altid formået at skabe en positiv og lidt flippet aura omkring sin musik. Det gør den særdeles velegnet til at samles om og lege og arbejde med; og det gør vi i Santanas Venner. Og så har vi jo opdaget at den spræl-levende og livsbekræftende musik gør sig rigtigt godt live. Vi har det sjovt sammen og udvikler løbende vores udtryk.

Baggrund

Drømmen om livregimentets musikkorps

 Som 4-årig var jeg besat af tanken om en plads i livregimentets musikkorps, men det var klaveret, som skulle blive mit instrument. Jeg gik til spil hos spillelærerinde fru Andersen i Lillerød fra jeg var 8 til jeg blev 12, og holdt så en pause.

Som 16-årig var jeg så heldig at finde en jazzklaverlærer (den navnkundige Svend Jørgensen, Gadevang), som lærte mig om becifringer og især jazz, gik hos Svend i to år, og det var helt afgørende for mit fortsatte engagement i musik. 

Senere kom jeg i min læreruddannelse i kontakt med andre dygtige undervisere og i særdeleshed nogle medstuderende, som var voldsomt optaget af salsamusik. Vi begyndte at spille sammen - og har gjort det siden, repertoiret er powersoul med Tower of Power som den store inspiration.

Pudsigt nok har den måske mest betydningsfulde keyboardmand i Santana-bandets historie, Chester Thompson, netop baggrund i Tower of Power, så da jeg fik muligheden for at komme med i Santanas Venner, var det jo at følge en tradition.