Baggrund

rasmus sv e00 rasmus i garden

Drømmen om livregimentets musikkorps

 Som 4-årig var jeg besat af tanken om en plads i livregimentets musikkorps, men det var klaveret, som skulle blive mit instrument. Jeg gik til spil hos spillelærerinde fru Andersen i Lillerød fra jeg var 8 til jeg blev 12, og holdt så en pause.

Som 16-årig var jeg så heldig at finde en jazzklaverlærer (den navnkundige Svend Jørgensen, Gadevang), som lærte mig om becifringer og især jazz, gik hos Svend i to år, og det var helt afgørende for mit fortsatte engagement i musik. 

Senere kom jeg i min læreruddannelse i kontakt med andre dygtige undervisere og i særdeleshed nogle medstuderende, som var voldsomt optaget af salsamusik. Vi begyndte at spille sammen - og har gjort det siden, repertoiret er powersoul med Tower of Power som den store inspiration.

Pudsigt nok har den måske mest betydningsfulde keyboardmand i Santana-bandets historie, Chester Thompson, netop baggrund i Tower of Power, så da jeg fik muligheden for at komme med i Santanas Venner, var det jo at følge en tradition.