Santanas Venner

2013.06.19-SV-PortraitSofaStroedamSantanas Venner er først og fremmest baseret på musik og venskab.

Vi spiller Santanas energifyldte musik med original instrumentering.

Musikken fra 1969 til i dag, alle genrer er tilladt, rock, salsa, samba, mambo, hip hop og pop.

Ægte festival-stemning, publikum lytter, bliver bevæget og bevæger sig.

Musikken

 mg 4868-1

Musikken, fra klassikerne til nyeste hits

Fra ægte flower power i 1969 og frem til nye hits fra fx det 9-dobbelt vindende Grammy-album Supernatural. Santana's musikalske skattekiste er stor, både til party og koncert. Der spilles Woodstock's vilde "Soul Sacrifice" og "Evil Ways", via klassikerne "Black Magic Woman" og "Oye Como Va" til de nyere "Smooth" og "Maria Maria" og helt frem til dagens nyeste hits.

Santana har altid formået at skabe en positiv og lidt flippet aura omkring sin musik. Det gør den særdeles velegnet til at samles om samt arbejde og lege med, og det gør vi i Santanas Venner.

Santanas Venner har den originale Santana instrumentering, nemlig guitar, keyboards, bas, timbales, congas, trommer og sang. Om det så er Brian's guitarer, så er her en Yamaha SG3000 og en PRS Santana II, begge nøjagtigt samme guitarer, som Carlos spillede på før og nu.

På scenen

 mg 4794-1

Både fest og koncert

Vi holde meget af at spille live. Vi har opdaget at den spræl-levende og livsbekræftende musik gør sig rigtigt godt live.

Santanas Venner betyder fest! Rock og latinamerikanske salsa, samba og mambo rytmer blandet med hip hop og pop, så man må bevæge sig. Med "Yaleo" og "Adouma" er der gang i festen. 

Der er glade pop-sange som "Game of Love" og "Feeling You", som synges smukt og herteligt.

Santanas Venner betyder også koncert. Der er svævende musik man kan lytte til og blive bevæget af, smukke varme instrumentale ballader som fx "Samba Pa Ti" og "Europa".

The Spirit

p4113489

Drømmen om et organisk live-orkester

Drømmen var at skabe et live-orkester, hvor man, sammen med familie og venner kunne koncentrere sig om at spille musik. Øvning på eget instrument samt fx tekniske samspil i percussion og sang-afdelingen, det er klaret hjemmefra. Så når vi mødes handler det om at gå op i en højere enhed, at få musikken til at swinge, at leve. At vi tilsammen bliver større end de enkelte personer i orkesteret. Santanas Venner er opstået mellem venner, familie og naboer; som simpelthen ikke kan sidde stille.

Santanas Venner er ikke kun et band, det er også venner, og udover øvning bliver det til mange hyggelige timer med kaffe, rødvin og snakke til den lyse morgen i studiet på Strødam. Vores band er familiært - vi har stor varme for hinanden, interesse og åbenhed. Disse "good vibes" har vi også med på scenen, der er ægte holdstemning, når vi sammen går på.

Santanas Venner har en fælles passion for Santana's musikalske og spirituelle univers. Musikken fremføres med livsglæde og respekt for Carlos Santana, som siden 1960'erne har turneret verden rundt.

Baggrund

2012.02.11 sv studiet

Fra 1969 - 1972 og fra 2006 til i dag

Santanas Venner opstod i dette rum, men kimen blev lagt mange år før, nogle år efter 1969 Woodstock Festivalen, da flere af os så og hørte denne fantastiske koncert.

Første skridt blev nemlig taget i 1972, da Brian Eberhardt (guitar) og Christian Engel (bas) begge 13 år gamle, mødtes og spillede "Black Magic Woman". Siden har Santana's musik fulgt med de to herrer i mange sammenhænge, så da Brian i januar 2006 tog initiativet til Santanas Venner, var det oplagt at spørge Christian.

Med fra start var også Jens "Animal" Brænder (trommer), og året efter i 2007 kom Otto Fiala (timbales) og snart efter Rasmus Kemp (keyboards) og Camilla Estvad Brænder (sang). I 2009 lykkedes det endelig at få overtalt Morten Agergaard (congas) til at blive en af Santanas Venner.