Baggrund
Fra AsylBand til Santanas Venner
Jeg startede med at spille i 1975 - basguitar i orkesteret AsylBand, som øvede på tørloftet i Gadevang Asyl. AsylBand spillede egne numre, inspireret af Bifrost og CV Jørgensen. Bandet spillede adskillige jobs i det Nordsjællandske, ofte på Holger Danske i Helsingør. Da guitarist nummer tre fik asyl i bandet skred trommeslageren, da han ikke gad at spille i et band med tre guitarister - så satte jeg mig til trommerne og har siden der siden, det var i 1978 jeg solgte mit basanlæg og købte et Sonor trommesæt.
Efter nogle år med den lette rockgenre faldt mit musikalske hjerte for den elektroniske jazz og fusionsmusik. AsylBand gik i opløsning, og jeg begyndte at spille i et latin/cubansk fusionsorkester, der spillede egne numre med nogle fuldstændigt lant-ude temaer og arrangementer, bandet hed Mazzora All Stars. Mazzora er i øvrigt navnet på statshospitalet i Havana, et sted for syge og vanvittige personer.
Mit liv har været og er en lang musikalsk rejse, hvor jeg efterfølgende har spillet med Rocking Bo (Rock'n roll), Schratch (poprock), Van Ricks (bluegrass), Møllers Boogie Band (bluesrock), Svend Jørgensens Trio (swingjazz), FemMandsKvartetten (skifflejazz), FlaskeHansen (stadionrock), Den Desperate Trio + 2 (hitparade 60'er, 70'er, 80'er og 90'er), Mustangs (rock) og selvfølgelig nu Santans Venner.
Min relation til Santana startede med Woodstok. Jeg har lyttet til Santana siden og ved en Santana-koncert i Parken friede jeg til Trine, og vi har været lykkeligt gift siden og har nu to store børn.
Jeg har spillet Black Magic Woman og Sensitive Kind (del af Santana's repertoire) tonsvis af gange igennem tiden, men aldrig som nu, i den dejlige rendyrkede stil.